Åh nej, jeg gjorde det igen

Åh nej, jeg gjorde det igen

Mit liv giver mig hele tiden mulighed for, at finpudse de redskaber jeg underviser i.

Vi er faktisk meget glade for vores lejlighed, den passer lige til os. Der er bare én ting, vi ikke havde forudset, da vi kom fra hus i naturen til lejlighed og det var naboernes WiFi stråler. I de 1½ år vi har boet her, har vi været utrolig heldige med søde naboer, som har slukket for WiFi’en om natten og når de ikke var hjemme, hvilket har hjulpet rigtig meget, dog ikke helt. Derfor har vi et stykke tid tænkt, at det kunne være rart med en bolig, hvor vi ikke var afhængige af andre menneskers samarbejdsvilje. Som så ofte før, når vi har sendt et ønske ud, så sker der noget. Vi fik nye underboer, som absolut ikke var særlig samarbejdsvillige og som så det som en invasion af deres privatliv. Samtidig begyndte de at bygge lige ved siden af os og lyden af trykluftsboret blandede sig med Wi-Fi’ens stråler. Vi så på hinanden og sagde: “Så er det vist nu, vi skal i gang med at finde en ny bolig”.

Jeg havde tidligere lovet mig selv, at jeg ville have ro til en sådan proces og ikke have en deadline for, hvornår vi skulle være ude. Så vi gik i gang med at blive enige om, hvad vi ville have. Et hus på en stor grund i naturen, med bjergudsigt. Et sundt, gerne ældre hus, stue, 3 værelser, så vi havde plads til gæster, et bad, to toiletter og umøbleret. Her i Spanien er næsten alle udlejninger møbleret. Med hensyn til prisen var vi lidt uenige, for jeg ville gerne have samme pris som her, men Torben mente vi skulle højere op, for et hus. Dernæst gik vi på nettet og kiggede og åååh, der var intet, der bare kom i nærheden af vores ønsker.

Vi siger lejligheden op, siger Torben, det sætter skub i tingene! Det ved jeg jo er sååå sandt, jeg havde bare modstand mod det, da jeg tidligere havde oplevet det, som en hård proces og jeg troede jeg kunne snige mig uden om den denne gang, ved at have alt på plads, inden vi sagde op. Så jeg tog luft ind og sagde: “OK vi siger op.”

Vi aktiverede så hele netværket og alle de ejendomsmæglere, som var i området, uden resultat, tidspunktet var ikke til langtidsudlejning. Hmmm, så tog vi til Danmark og holdt ferie en lille måned. I en sådan proces er det vigtigt, at bruge tid på at visualisere, at boligen er på plads, så det gjorde vi, næsten hver dag. Vi så det for os, mærkede hvor rart det var, hvor god energien var og det gav altid en dejlig ro. Den ro var nødvendig, for ud af den blå luft kunne jeg få følelsen af igen at stå uden fodfæste. Jo bedre jeg er til at være i følelsen og mærke den, acceptere den og tale med den og sige f.eks. ”Jeg ved du er bange, det er ok, alt er godt, jeg skal nok tage ansvaret”, jo mere falder den til ro og forsvinder og næste gang den dukker op, er det med mindre styrke.

Vi kom tilbage til Spanien efter en fantastisk ferie i Danmark og havde allerede et hus vi skulle ud og se på, som lovede rigtig godt. Det lå i et gammelt villaområde, på en meget stor grund, havde stor stue, samt to store værelser og en underetage med yderligere to værelser til gæster. Huset var isoleret og havde faktisk næsten alt det, vi ønskede. Prisen var dog for høj og omgivelserne lidt golde. Så tilbage til nettet og søge.

Så fik vi kontakt til en dansktalende spansk kvinde, som havde to mulige huse, til en lidt høj men rimelig pris. Det første var helt udelukket, allerede inden vi gik ind, kunne vi mærke kraftig WiFi fra de andre huse. Det næste var en finca på en meget stor grund, som blev dyrket, så der var appelsin- og citrontræer næsten helt op til huset. Energien var god, huset havde den plads vi havde brug for, meeeeen der var ingen lys og køkkenet var gammelt, grimt og udslidt og så ville de have alt for mange penge upfront.

Det skal siges at, i en sådan proces kommer tanker ind som, er det muligt, at finde noget? Skal vi acceptere mindre, end det vi ønsker? Vi fik også hele tiden at vide, at det var meget svært, at finde det vi ønskede. Samtidig fik jeg lige en historie, om et par som også havde ønsket at bo i naturen med langt til naboer, som var blevet røvet to gange allerede. Mine tanker kørte så …. Et ældre hus, som vi ønsker, er let at bryde ind i, så må vi have hund og det vil vi jo ikke, da vi rejser for meget og så tilbage på sporet, vi har aldrig været bange for indbrud, aldrig haft det og tiltrækker det ikke. Pyyyh, det gælder om, at holde tunge lige i munden, der er altid mennesker som er klar til at fortælle, hvor svært det er.

På vejen hjem fra de sidste to visninger kom vi igennem et område, vi ikke havde været i længe, hvor vores første venner her i Spanien har en stor genbrugsforretning og de kender mange mennesker. Dem havde vi selvfølgelig ringet og spurgt, men de var i Holland og skulle komme hjem samme dag, så vi satsede og kørte forbi forretningen. Vores intuition var rigtig, for det viste sig at en kvinde, som vi kendte en smule, fra det område, vi tidligere havde boet i, netop stod og ville leje sit hus ud. Vi vidste hvor det lå og at det var en perfekt beliggenhed, men vi havde ikke været inde i huset, som vi vidste, var et gammelt spansk hus.

Vi ringede straks vi kom hjem og lavede en aftale og dagen efter, tog vi derop. Vi ankom først og en stor Doberman-lignende løs hund kommer frem. Den gøede ikke, men stod bare og iagttog os. Jeg blev i bilen, da jeg stadig ikke helt har sluppet en gammel angst for hunde, der passer på et hus. Ejeren ankom og jeg stod ud, med en anelse forhøjet puls og hunden kom straks hen til mig og begyndte at slikke min hånd. For at gøre en lang historie kort, var vi ikke et sekund i tvivl da vi blev vist rundt! Det bliver vores nye fantastiske hus på en 28.000 kvadratmeter stor grund, der har alt det, vi har bedt om og så oven i købet en hund, to katte, én som kommer og passer dyrene, når vi er i Danmark og en husleje til samme pris, som vi betaler nu. Hurra for Universet som igen leverede og for processen, som igen har gjort mig klogere på mig selv.

20150922114231(1)       20150922120424(1)

20150922121005(1)       20150922122046(1)

20150922123155(1)       20150922123155(2)

Be Sociable, Share!

7 Comments:

  1. Sikke en fantastisk historie! Og hvor ser huset dejligt ud! Jeg glæder mig til at komme på besøg 😉 <3

  2. Hvor er det fantastisk Maddie, og lige Jer ??? tilykke med det, hvornår flytter I ? Jeg glæder mig allerede til at se det engang til foråret måske ? Knus til Jer to fra Tine

  3. For en historie! Ja, Universet skuffer aldrig. Har selv i mange år brugt procedyren med at FØRST sige arbejde/lejebolig op, og SÅ (med hamrende hjerte og 1000 sommerfugle i maven) gå på jagt efter nyt arbejde/bolig. Ønskerne tegnet i bedste ‘wish board’ stil og bekreftigelser skrevet og sagt et x antal gange. Det virker hver gang, når bare man tør.
    Hjertelig tillykke med denne fantastiske manifestation! 🙂

  4. Hej Maddie
    Sikke en dejlig historie, hvor tingene dog bare falder på plads for jer, jeg har stadig meget at lære.

    Jeg har netop set på flybilletter til Spanien, og samtidig overvejede jeg hvor jeg kunne bo når jeg skulle besøge jer, da det ikke lød til at der er plads i jeres hus. Og BUM så løser det sig, I har nu et hus hvor der er plads til gæster!!!! Annette og jeg har netop talt om at vi ønsker at besøge jer igen i foråret, så nu må vi vidst se at få gjort noget ved det.
    Stort tillykke med jeres nye hus og rejse i livet!!

    Stort knus fra mig

  5. Kære begge
    En fantastisk historie, hvor lyder det dejligt og sikke nogle fine billeder, er det et af de huse vi passerede på vejen op til jeres gamle hus? Stort tillykke til jer, det kræver vist en indvielse med dans på terrassen. Al mulig held og lykke, vi kommer gerne og hjælper til Helle og jeg og får tid til gode snakke og grin. Hils Torben mange gange. Knus A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*