Tager du ansvar for dine egne følelser?

”Der fik du da lige ødelagt mit humør”

”Nu var jeg lige så glad og så ødelægger du det hele”

”Se nu hvad du fik mig til”

Udtalelser i den dur kender du sikkert udmærket, fra dig selv eller andre. Og når jeg siger, at du selv er ansvarlig for dit humør og dine følelser, vil du måske protestere.

Torben og jeg sad netop og snakkede om dette emne i en kaffepause ude i haven. Torben fortalte om en oplevelse han havde haft da han var 8 år gammel og gik til spejder. (At han kun var der 3 gange har muligvis noget med oplevelsen at gøre.) De skulle lave en opgave, hvor de skulle skrive noget ned og Torben ville skrive cowboybukser, men han kunne ikke stave til cowboy, så han skrev ko-drengebukser i stedet for, hvilket jo må siges at være meget kreativt. Da de voksne læste det, grinede de højt og Torben blev ked af det og flov.

Var det de voksnes skyld? Nej, det var det ikke. De ramte noget i Torben, som lignede noget han havde oplevet før. En oplevelse hvor han måske var blevet skældt ud, eller talt hårdt til, fordi han havde lavet en fejl eller gjort noget på en anden måde end den gængse. Derfor blev den samme følelse nu trigget, som var blevet undertrykt og nu lå gemt i kroppen.

Forestil jer en dreng som aldrig havde oplevet, at det var farligt at være anderledes, for hvem det at blive grinet af, ikke betød at man blev skubbet ud. Hvordan ville han reagere? Han ville grine med og måske spørge hvad der var sjovt og så ville han være stolt af, at kunne få de voksne til at grine.

Vores følelser vibrerer meget hurtigt og kan skifte på et nanosekund, derfor kan det være svært ikke at lade dem bestemme vores handlinger. Hurtigheden gør også at det føles som om, at den person som siger noget grimt til os, er skyld i vores følelser.

Her gælder det samme som med den 8-årige Torben, to forskellige mennesker ville reagere forskelligt på den samme fornærmelse, alt ud fra hvad de havde oplevet tidligere i deres liv og hvordan de havde tacklet det.

Det samme gælder den anden vej rundt. Du er ikke ansvarlig for andre menneskers følelser. ”Jamen, hvis jeg fortæller min bedste ven, at jeg ikke kan komme til hendes fødselsdag som foregår på en sejlbåd, så bliver hun ked af det.” Og så vil du hellere blive søsyg, fordi du tror, at du ville være ansvarlig for, at hun blev ked af det.

Bliver du ofte ramt og såret over noget andre siger og måden de siger det på? Eller er du bange for at sige hvad du mener, af skræk for at andre reagerer følelsesmæssigt?

Vi har alle oplevelser i barndommen, hvor vi er blevet overset af vores mor, råbt af, af vores far eller vi har haft oplevelser fra skoletiden, hvor vi ikke er blevet forstået og er blevet mødt med en streng hårdhed.

En bearbejdelse og forståelse af disse oplevelser vil gøre, at du står stærkere i dig selv og du vil vide, hvad der er på spil og kan bedre tage ansvar for dine egne følelser, når nogen rammer disse gamle følelser i dig.

Er du interesseret i at arbejde med disse ting og lære at lade dine følelser arbejde positivt for dig, ja så er det nu, du skal sende mig en mail. Det er aldrig for sent at gå i gang.

 

 

 

 

Be Sociable, Share!

2 Comments:

  1. Forleden sagde min mand noget som i det sekund gjorde mig vred. Jeg var på vej ud af døren. Jeg valgte ikke at tale om det, men istedet at bearbejde det selv. Min mand sagde inden jeg gik: hvad sker der? Og ville tale om det. Jeg sagde: det er mit, det finder jeg selv ud af.
    Jeg kørte.
    Da jeg kom tilbage havde jeg fået set på de forskellige elementer og kunne rumme dem. Og give slip. Jeg havde givet slip.
    Min man spurgte, da jeg kom ind af døren: er du ok?
    Jeg sagde ja og smilede.
    Han talte nu ind i det der skete før jeg kørte og havde brug for at jeg skulle ‘indrømme’ at jeg havde været vred.
    Jeg sagde til ham at mine følelser er mit ansvar og at jeg havde fået det på plads og havde sluppet det..
    Det tog nogen samtaletid inden han kunne slippe det. .. jeg lykkedes med at blive i min egen ‘have’.
    Når omvendt jeg kommer til at sige noget, der gør ham vred, så skal vi altid tale om det. For det er i hans øjne min skyld. Det er den klassiske.
    Jeg forstod i den her situation, at hans behov for at tale om, at jeg var blevet vred, gik på, at han havde brug for den diskussion, der kunne have rejst sig, fordi han ved at ‘vinde den’ (i det mindste set med hans egne øjne) ville blive frikendt for den skyld, der også påstås at findes, når man giver en anden ansvaret for en følelse, man ikke selv kan rumme.
    Efter den indsigt blev det meget enklere for mig at vælge at tage ansvar for min egen vrede.

    • Hej Hanne
      Tusind tak fordi du deler din erfaring og oplevelse med os. Det er et stort arbejde at blive i sig selv og så dejligt, når det lykkes. Det er jo i parforholdet man ofte har de bedste mulighed for at “øve” den slags. En gave og nogen gange også hårdt. Du har ret i at der ofte ligger skyld i også. Når man som du gjorde trækker energie hjem og bliver der, falder andet bort. Din mand prøver at få gang i “spillet” eller kampen om energien igen, for det er det han vant til. Det er måden, han er vant til at få energi på.Her ved at spiller offer og give dig skyld ved at bebrejde dig, at du havde været vred. (Må man ikke blive vred hos jer?) Når vi lærer at holde os ude at kampen om energien og hjemme i os selv, falder mange kampe og skænderier bort og vi kan forklare hinanden roligt, hvad der foregik i os, så vi alle kan blive klogere. En spændende rejse.
      Lys og glæde fra Maddie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*